Det tidlige forår

Det tidlige forår er fem små afsluttende historier om forårets kommen. Den sidste slutter foråret af, og sommeren begynder.

Kapitel 1 – Forårets fugletræk fortæller om en tidlig morgen, hvor man kan se trækfuglene flyve langs Østjyllands kyst mod deres ynglepladser i nabolandene.

Kapitel 2 – Forår på Djursland beretter om en kørertur på tværs af ”Jyllands næse” til Grenå Sydstrand med dens specielle særpræg af gammel havbund.

Kapitel 3 – Forår på Moesgaard skildrer en gåtur gennem parken og skoven til stranden, hvor skovbunden er fyldt med hvide anemoner som et hvidt tæppe mellem træerne.

Kapitel 4 – Vore firbenede venner. Dette kapitel handler om foråret i Spanien, hvor vore firbenede venner er i forårshumør og viser det med deres sjove gøremål.

Kapitel 5 – Ud at flyve med luftskib beskriver, hvordan det er at flyve med luftskib hen over Djursland i slutningen af foråret og begyndelsen af sommeren.

Fås som e-bog

 

Købmand Hamsteds døtre

Købmand Hamsteds døtre er døtre af en velhavende forretningsmand i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet.

Som børn har de guvernanter, og da de bliver større kommer de på kostskole i Schweiz for at få en god uddannelse.

 For at udskyde deres fars arrangerede ægteskaber med uønskede mænd, hjælper deres Bedstemor dem med at komme på en kostskole i Paris, hvor de kan fortsætte deres uddannelse. Det er desværre for dem på deres ugifte fasters kostskole. Det er et arrangement, som deres far har aftalt med sin søster, så hun kan passe på dem.

 En af de andre piger på skolen bliver deres veninde, som lærer dem, hvordan man forlader skolen og kommer ind igen uden at deres faster eller personalet opdager det.

                      Det giver dem mulighed for at leve deres eget liv, men de bliver ustandselig jagtet af deres far, der vil arrangere deres ægteskab.

Til sidst stikker de af fra skolen og efterlader en seddel, hvor de skriver, at de heller vil være guvernanter end indgå i et arrangeret ægteskab.

Fås som papirbog og e-bog

En attraktiv fremmed

En attraktiv fremmed

Rachel og Rick er et ungt forlovet og ambitiøst par fra Los Angeles. De arbejder begge meget, men især Rachel er arbejdsnarkoman, eftersom hun en dag vil være chef.

      Veninderne Joanne og Sarah har inviteret parret på ferie sammen med dem, da Joannes forældre er rejst til Europa og har tilbudt hende at bruge deres sommerhus i en lille by ved Stillehavskysten.

      Men Rachel protesterer voldsomt, fordi hun har travlt, og Rick skælder hende ud, idet de aldrig gør noget sammen.

     Til sidst giver hun efter og lover at arrangere sit arbejde så hun kan tage på ferie med Rick.

      En time før de skal af sted, fortæller Rick, at han alligevel ikke kan tage på ferie på grund af arbejde.

      Rachel bliver rasende og tager af sted alene med sine veninder. På ferien møder hun en mand med et helt andet livssyn end hendes eget. Han sætter spørgsmålstegn ved hendes nuværende travle liv og lykken ved det og får hende til at tænke i andre baner.

Fås som papirbog og e-bog

En rystende Oplevelse

En rystende Oplevelse handler om en dag på en byggeplads, hvor byggeledelse har deres ugentlige møde med entreprenørerne.
   På dette møde træffer ledelsen en katastrofal beslutning, som får vidtrækkende konsekvenser for deres senere liv.
   Bortset fra Eva har ingen set de truende skyer i horisonten, og da hun samtidig får en parapsykologis oplevelse, der ryster hende dybt, nægter hun at følge kollegerne.

Fås som e-bog

Højt at flyve – dybt at falde

Eva Vingenæs er en attraktiv, fraskilt dame i sin bedste alder, som er vant til at være beskæftiget i kontormiljøer. 
   Hun har fået job i et stort anerkendt entreprenørfirma og tror, hun skal arbejde på deres hovedkontor. Da hun møder op første dag, får hun at vide, at hendes ansættelse bliver på en ny anlagt byggeplads. 
   Det viser sig, at firmaet bruger hende til at skille et kærestepar, hvor den kvindelige del er gift med en af mændene på byggepladsen. Samtidig vil firmaet spare penge på deres luksusbyggeri, og da de regner med, at hun ikke har forstand på deres bedrag, vil de gøre hende til syndebuk for deres fupnummer, hvis det bliver opdaget. 
   Men det kommer til at gå anderledes end entreprenørfirmaet har planlagt. 
   Højt at flyve – dybt at falde er en lille historie om et stort anerkendt firmas fejldispositioner, kombineret med en ødelæggende lovgivning. I dette tilfælde Kartoffelkurens virkning på almindelige menneskers liv i 1980'erne.

Fås som e-bog

Høg over høg

Anne Bruun har fået vikarjob i regnskabsafdelingen i et stort firma i København. Den sidste dag beder økonomidirektøren hende komme op på sit kontor med nogle regnskaber. Han forlanger, at hun skal komme igen i et nyt vikariat og være hans elskerinde, og da hun afslår, voldtager og slår han hende og truer hende til underkastelse. Anne søger grædende trøst hos sin veninde på vikarbureauet og sammen planlægger de, hvordan de omgår hans trusler.

 Fås som papirbog og e-bog

Det sidste Vidne

Susanne Angel møder i sit nye vikariat, hvor hun skal arbejde i tre måneder som tegner.  Hun har fået et godt job, som hun er meget glad for, men en af lederne er masochist og vil have hende som elskerinde, hvor han pisker hende, så han kan få udløsning. Han har truet hende til tavshed og lover hende, at hvis hun siger noget, vil han ødelægge hende og hindre hende i at få ansættelse andre steder.  Hun gør alt for at undgå ham, men han jagter hende dag ud og dag ind.  Firmaet tilbyder hende et godt og vellønnet job, som hun afslår, men den sidste dag overtaler direktøren hende til at fortælle, hvorfor hun ikke vil arbejde hos dem. Da han ikke tror hende, udløser det en nervepirrende retssag om sagens rette sammenhæng.                   Fås som papirbog og e-bog